Paradentose

Hvis du lider af parodontose, er det vigtigt, at det bliver behandlet så tidligt som muligt.

Heldigvis kan vores erfarne tandlæge her hos Give Tandklinik hjælpe dig med smertefri behandling, hvis du er ramt af Parodontose. Parodontose er en sygdom, som rammer tandens ophængs apparat, dvs. tandkødet og knoglen omkring tanden. Tanden kan i værste fald risikere at blive løs og falde ud. Parodontose kan opstå af flere forskellige årsager, men to primære årsager som oftest udløser parodontose er rygning og dårlig mundhygiejne, endvidere rammes diabetespatienter oftest af parodontose. Du kan derfor selv være med til at reducere risikoen for parodontose ved at børste tænder og rense dine mellemrum mellem tænderne. Desuden ved at stoppe med at ryge. Ofte starter parodontose i 40-års alderen, men det forekommer også hos børn og unge. Parodontose smitter almindeligvis ikke, men selvom der ikke er smittefare, kan der være store sociale konsekvenser ved parodontose, da dårlig ånde og manglende tænder kan påvirke ens sociale liv negativt.

High_quality

Trygt og smertefrit

Smertefri behandling i rolige omgivelser

comfortalble

Behandling i højeste kvalitet

Vi tilbyder behandlinger med det nyeste udstyr i høj kvalitet.

tooth brush

Tandlægeskræk

Vi står altid til rådighed til en snak. Din tryghed og tillid er alfa omega/det vigtigste for os.

Behandling af parodontose

Hvis du får konstateret parodontose skal det behandles hos tandlægen. Med den rette behandling kan mange tænder reddes, så de sætter sig fast igen, og tandkødslommerne forsvinder. Parodontose kan ikke helbredes, hvis det først er dukket op, men det er meget vigtigt at parodontosen behandles, så den ikke udvikler sig yderligere. Formålet med at kæmpe mod parodontose er derfor ikke helbredelse, men standsning af sygdommens udvikling, så tænderne ikke bliver løse og falder ud.

Der findes i øvrigt mange husmorråd til behandling og bekæmpelse af parodontose som hvidløg, saltvand, naturmedicin og kokosolie, men vi anbefaler på det kraftigste at undgå disse hjemmebehandlinger og i stedet søge professionel behandling hos vores dygtige tandlæge hos Give Tandklinik.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne på parodontose er hævet og følsomt tandkød, der kan begynde at bløde, når man børster tænder. De lidt værre symptomer er pus fra tandkødslommerne, begyndende mellemrum mellem tænderne som ikke var der før og evt. løse tænder. Ved fremskreden parodontose kan der være smerte forbundet med sygdommen. Jo før man reagerer på disse symptomer, desto bedre.

Gode priser og tilskud til en paradentose

Hos Give Tandklinik sætter vi en ære i at levere tandlægearbejde af højeste kvalitet.

Vi ved, at prisen spiller en faktor, når der skal vælges tandlæge, og derfor har vi sat nogle yderst fair priser. Du bliver altid velinformeret og får et fast prisoverslag, så du kan føle dig tryg igennem hele behandlingsforløbet.

Hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark, er alle dine tænder dækket af forsikringen – også de tænder du ikke har. Du er dækket fra dag 1 (altså fra den dag du er meldt ind i sygeforsikring Danmark). Det er vigtigt, at du melder dig ind i Sygeforsikring Danmark, mens du er sund og rask. Når man fylder 60 år, kan man ikke blive medlem længere. Sygeforsikringen giver tilskud til en lang række behandlinger hos tandlægen.